Om mig
Når Din Krop Taler, Lytter Jeg

Jeg er født i 1981. I min fritid bruger jeg meget energi på at træne og udvikle min krop. Her spiller styrke og funktionelle bevægeteknikker en stor rolle.
Jeg stiftede bekendtskab med Body S|D|S i 2012, efter jeg i 2010 blev en ud af mange danskere som fik konstateret stress. I mit tilfælde fik det store konsekvenser for mit helbred, da mit ubehandlede stress endte med at udløse både angst og depression.
I 2013 valgte jeg så at starte på uddannelsen som Kropsterapeut / Body S|D|S, hvilket skulle vise sig at blive et vendepunkt i mit liv. De første to år var meget intense både psykisk og fysisk, og jeg tabte mig 10 kg inden for det første år. Det resulterede også i store ændringer i min kost og levevaner, som nu er blevet grundstenen i mit liv.
Jeg har behandlet siden 2013, og i 2016 åbnede jeg min egen klinik "A stronger life" på Amager. Her var vigtigt for mig, at skabe nogle rammer, der gjorde, at mine klienter bliver i stand til at lytte til deres egne behov og føler tryghed – både fysisk og psykisk – for det kan være med til at skabe balance i kroppen.
I 2021/22 videreuddannede jeg mig på 3 områder og er i dag også Ayurvedisk Livsstils- og Sundhedskonsulent, Ayurvedisk behandler og Åndedrætsterapeut. Jeg er medejer af House of Awakening på Frederiksberg, hvor jeg både udfører kropsterapi og Ayurvediske behandlinger, men underviser også i Body SDS grundtræning og åndedræt på ugentlig basis.
Alle har bagage med fra barnsben. Ligegyldigt om det er fysiske eller psykiske belastninger eller belastninger forårsaget af mad og usunde omgivelser, men ved at arbejde med os selv gennem at få behandling, fysiske øvelser, fokus på det vi spiser, breathwork med mere, kan vi finde tilbage til os selv.
Jeg er her for at hjælpe dig, på rejsen tilbage til dit bedste selv.
Kasper